Det københavnske boligmarked er presset som aldrig før

Det er ikke helt løgn, når folk påstår at man skal være stinkende rig eller have de rette kontakter for at få en lejlighed i København efterhånden. Eller også skal man vente på en almen bolig i op imod 20 år.

Flere og flere søger mod København, og det kan mærkes på boligmarkedet. Ældre generationer kalder de unge for forkælede, og mener at flere bør bosætte sig uden for byen. Faktum er bare, at næsten alt, der ligger i en fornuftig transportafstand til byen efterhånden også er svært at få fat i.

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed

Hvis prisen for et værelse alligevel er oppe omkring de 6.000 kroner (og nej, det er ikke en overdrivelse), så vil de fleste formentlig gerne have, at det i det mindste ligger centralt, så de kan tage cyklen og spare udgifterne til offentlig transport. Der er desuden flere jobs at få inde i byen, så at bosætte sig langt fra både studie og studiejob gør, at hverdagen ikke hænger sammen for de fleste.

Et København for de rige

Den store efterspørgsel på boliger inde i byen har fået priserne til at skyde i vejret, og ventelisterne til almennyttige boliger til at blive længere og længere. Det betyder, at hvis du ikke kender nogen, der kan udleje værelse eller lejlighed til dig, så har du kun en chance, hvis du kommer fra en rig familie.

Derfor er forældrekøb efterhånden den letteste vej ind på boligmarkedet, idet mennesker, som har brugt et helt liv på at tjene penge og spare op, så kan købe boliger til deres børn, som ikke har haft en chance for at starte en opsparing endnu.

Hold priserne i bund

Spørgsmålet er så, hvad den enkelte kan gøre, for at holde priserne på et leje, så ikke kun de rigeste har råd til at bo i byen. For det første skal man have en klar retfærdighedssans. Andelslejligheder bliver i dag solgt nærmest uden fremvisning, og gerne med penge under bordet. Og hvor der er købere, er der altid sælgere. Derfor handler det om ikke at gå med til penge under bordet.

Det samme gælder når du leder efter et værelse. Lad være med at gå med til at betale hvad der svarer til over halvdelen af udlejers egne udgifter for et værelse. Den eneste måde at komme uretfærdigheden til livs er, at lade være med at gå med på de dårlige vilkår.