Trænger du til en forandring i dit hjem? Hvis ja, er du måske i tvivl om, hvilken form for forandring du specifikt ønsker, samt hvilket rum den skal ske i. Ofte er soveværelset et lidt overset rum i vores hjem, når det kommer til indretning, hvilket skyldes, at vi i stedet prioriterer køkkenet eller stuen. Dette virker fjollet, når vi trods alt bruger mange timer i soveværelset hver eneste nat.
Det kan være, at du skulle give dig i kast med at indrette dit soveværelse på ny. Det kan i sidste ende føre til bedre søvn og måske endda mere overskud i hverdagen. Et oplagt tiltag, du kan gøre, er at male væggene i rummet. Dette vil skabe mærkbare resultater, samtidig med at det ofte både er nemt og billigt.
Hvordan vælger jeg farve?
Når først du har besluttet dig for at male dit soveværelse, er det næste at beslutte dig for, hvilken farve det skal være. Det vil naturligvis afhænge af, hvordan indretningsstilen i øvrigt er, og om du ønsker et lysere eller mørkere rum.
På Sengeguruen kan du få inspiration til indretning af soveværelset, så beslutningen måske bliver en anelse nemmere, og så du ved, hvilken retning du skal gå i med malingen. På den måde kan du få en idé om, hvad du ønsker at nå frem til med dit soveværelse.
Afdæmpede farver er et sikkert hit
Selvom der ikke kan udpeges én farve, som vil være den flotteste til alle soveværelser, er der nogle generelle retningslinjer, du med fordel kan følge, hvis du føler dig på dybt vand.
Det kan for eksempel i mange tilfælde være en god idé at holde farvepaletten afdæmpet, så du undgår helt skrigende neonfarver som limegrøn og pink. Selvom pangfarver er flotte, kan du hurtigt blive træt af dem, og de kan være lidt for voldsomme at vågne op til og ikke mindst at gå i seng til.
Det betyder dog ikke, at det behøver at blive kedeligt. Du kan nemlig sagtens finde et hav af fine pastelfarver, som vil egne sig perfekt til soveværelset.
Ligeledes kan dybe farver som bordeaux eller midnatsblå fungere ganske udmærket, da de giver værelset et smukt udtryk og en ro, samtidig med at du ikke bliver træt af at kigge på dem.
Er hvide vægge for kedelige?
Det er ikke alle, der bryder sig om at have en farve på væggene, og det er der bestemt heller ikke noget galt i. Bare fordi væggene er hvide, er det ikke ensbetydende med, at de er kedelige. Du kan stadig sagtens friske dit soveværelse op ved at male et nyt lag hvidt over, så de fremstår lækre og indbydende. Dette vil også skabe en overraskende stor virkning og have stor betydning for rummet som helhed.
Du kan nøjes med en enkelt væg
Hvis det er en for stor mundfuld at male alle væggene i rummet, kan du også holde dig til en enkelt. Dette kan give et rigtig flot udtryk og en masse nyt liv til rummet, samtidig med at du ikke tager en alt for stor chance.
Skal jeg selv male dem eller lade en professionel om det?
Endnu en beslutning, du står over for, er, om du selv vil male dine vægge, eller om du hellere vil finde et malerfirma, der kan tage sig af opgaven.
Her er der fordele og ulemper ved begge løsninger, så det er op til dig selv at afveje, hvilken løsning der er mest optimal for netop dig.
Hvis du lader en professionel male dine vægge, kan du være sikker på et flot og ensartet resultat, og du ved, at det vil blive gjort efter alle kunstens regler.
Derudover slipper du for selv at skulle sætte nogle dage af til at male, hvilket gør det til en tidsbesparende løsning, hvor du kan slappe helt af.
En fordel ved selv at male dine vægge er nok først og fremmest, at du kan spare penge, da dine eneste udgifter vil være malingen og udstyret. Til gengæld kræver det, at du har både tiden såvel som overskuddet til at skabe et godt resultat, som du kan være glad for i mange år frem.
No Comments, Be The First!