Vores hjem er vores base, og vores base skal være et rart sted at være. Det visuelle udtryk betyder meget for, hvordan vi befinder os i et rum, og heldigvis kan vi selv gøre rigtig meget for at indrette os på netop den måde, der tiltaler os allermest.
I det følgende vil vi komme ind på tre nemme og billige måder, hvorpå vi kan give vores hjem et personligt præg. Det involverer alt fra billig maling til fotografier.
1. Tilføj pyntegenstande efter egen smag – eller eget værk
Det er super nemt at tilføre en minimalistisk og neutral indretning noget karakter og noget personlighed med små investeringer.
Det kan være puder, tæpper, et gulvtæppe, nogle krukker, eller et maleri eller en vase, du selv har lavet.
2. Mal en væg eller et helt rum med billig maling
Intet sætter liv og lys på tilværelsen som de rigtige farver – og vores farvevalg siger meget om, hvem vi er som mennesker.
Du kan skabe et helt nyt udtryk i dit hjem ved blot at male én væg. Du kan også vælge flere, naturligvis.
En ny og anden farve end den klassiske hvide, giver kant og karakter til din stil, og det er nemt at gøre selv. Køb blot noget billig maling og nogle pensler – så er du så godt som i gang.
3. Fotografier og billeder
Intet siger noget om dig som billeder og fotografier. Lav en billedvæg eller en collage, hvis du mangler noget til væggene, der udtrykker personlighed. Frem med saks, maling, lim og kreativitet, og lad fantasien styre.
Det kan være svært at skille sig ud på de store, faste møbler, hvorfor personligheden må ligge i detaljen – og det er både sjovt, nemt og billigt at gøre noget ekstra ud af hjemmet med disse små ting.
No Comments, Be The First!